Faciliteter

Børnehuset Mælkevejen ligger i den nordvestlige del af Randers på grænsen mellem et villaområde og lejelejligheder.

Børnehuset Mælkevejen har fire vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper.

Vi har ti minutters kørsel i bil til Randers midtby og kun fem minutters kørsel til motorvejen og frakørsel Randers Nord.

Legeplads

Vi har en rigtig god og stor legeplads med mulighed for fantasifuld leg og motoriske udfordringer.

Legepladsen er dels en naturlegeplads med højt græs, jord, mudder og bakker og dels en legeplads med anlagte legeredskaber og kørebaner. Legeredskaberne er hovedsageligt af naturprodukter.

Legepladsen er fælles for vuggestuen og børnehaven. Dette giver mulighed for opdagelse ved hinanden og for fællesskab og leg mellem børnene på tværs af grupper og alder.

Der er desuden masser af spændende aktiviteter i vores lokalområde. Læs mere om disse på Bysekretariatets hjemmeside.