Pædagogiske læreplaner

Vi tilrettelægger vores pædagogiske arbejde i hverdagen ud fra seks forskellige læreplanstemaer.

Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Læreplanen er et levende dokument, som kort beskriver vores pædagogiske overvejelser og refleksioner med eksempler, der er retningsgivende for det daglige pædagogiske arbejde.

Om Dagtilbud Nordvest

Dagtilbud Nordvest er ét af fem dagtilbud, der geografisk set deler Randers Kommune.

Dagtilbud Nordvest strækker sig fra fire afdelinger inden for bygrænsen i den nordvestlige del af Randers, over Fussingø/Bjerregrav i vest til Asferg og Gassum i nord og så til Spentrup som vores afgrænsning mod øst.

Dagtilbuddet består af i alt følgende ni afdelinger.

Børnehuset Mælkevejen, Børnehuset Hørhaven, Børnehuset Regnbuen, Daginstitutionen Stjernehuset, Naturbørnehaven Fussingø, Børnehuset Bjerregrav, Børnehuset Svalereden (Asferg), Børnehuset Gassum og Børnehuset Spentrup.

Vi har det daglige ansvar for i alt ca. 195 vuggestuebørn og knap 400 børnehavebørn, og kerneopgaven løses gennem mere end 150 medarbejdere.

Vores ledelsesteam består af syv pædagogiske ledere og en dagtilbudsleder.

Vores børn og familier afspejler på mange måder befolkningssammensætningen i Randers Kommune.

Det vil sige, at vi både har bybørn og landbørn, Vi har på samme måde børn fra både ressourcestærke familier og børn fra familier, der har brug for løbende støtte og vejledning. Samtidig har vi i flere afdelinger med en anden etnicitet og herunder med dansk som andetsprog.

Vores faglige fokusområder tager naturligt afsæt i Børn- og Ungepolitikken fra Randers Kommune og tillige med denne styrkede Pædagogiske Læreplan. For 2018 – 2020 har det især handlet om den tidlige indsats, sikre sammenhænge samt forældreinddragelse.

Vores grundlæggende vision og kerneopgave er at sikre, at alle børn trives, udvikles, lærer og dannes via de tre bærende værdier – ressourcesynet, anerkendende relationer og inkluderende fællesskaber.

I den sammenhæng skal den Pædagogiske Læreplan understøtte, at personale og ledelse til enhver tid formår at skabe gode pædagogiske læringsmiljøer for og sammen med børnene.

Vi vil tillade os at betegne Dagtilbud Nordvest som et dagtilbud bygget på høj faglighed. Vi arbejder på at sikre, at vi altid har de relevante faglige kompetencer til rådighed og har aktuelt særligt fokus på både den individuelle som den fælles refleksion som grundlag for yderligere læring.

Dagtilbud Nordvest tager afsæt i arbejdet med ICDP (se uddybning på bilag 1), som er et internationalt forebyggelsesprogram rettet mod pædagoger, lærere og andre, der arbejder indenfor det pædagogiske/sociale felt og har til hensigt at sikre de bedst mulige udviklingsbetingelser for alle børn. Fundamentet er en del af det fælles engagement inden for dagtilbudsområdet i Randers Kommune.

Desuden har vi uddannede medarbejdere i RARRT-tilgangen (se uddybning på bilag 2), der har fokus på relationer, anerkendelse, ressourcer, refleksioner samt anvendelsen af teorien ind i praksis.

Slutteligt vil vi fremhæve uddannelsen af en række faglige fyrtårne inden for læreplanstemaerne. Dette foregår på tværs af vores afdelinger og i samarbejde med de øvrige dagtilbud i Randers.

Ovenstående vil blive uddybet senere i denne pædagogiske læreplan.

Børnesyn dannelse og fællesskaber

Børnesyn

At være barn har en værdi i sig selv. Børn har ret til at være børn, til at være forskellige og til at udvikle sig i forskelligt tempo.

Det fælles børne- og menneskesyn afspejles i børnehøjde af det fælles overordnede mål, at alle børn oplever barndommen som tryg, glædesfyldt og værdifuld, og at barnet oplever at have en værdi i sig selv.

Dagtilbuddets grundlæggende vision og kerneopgave er at udvikle og skabe en hverdag, der sikrer, at alle børn trives, udvikles og udfoldes med forankring i tre bærende værdier: Ressourcesyn, anerkendende relationer og inkluderende fællesskaber.

Derfor vil dagtilbuddets pædagogiske praksis tage afsæt i omsorg for børnene, men samtidig stimulerer og udfordrer børnene for at understøtte deres trivsel, læring og udvikling.

Barnets har en medfødt rettethed og drivkraft til at være lærende og udforske det, som barnet endnu ikke kan eller kender til. Her er det processen og ikke målet i fokus, hvilket understøttes af et medspillende modspil.

Medarbejdere i Dagtilbud Nordvest forpligter sig derfor på at understøtte det overordnede mål ved:

at have positive forventninger til, at alle børn gør det bedste, de kan, og dé, der skaber mening for det enkelte barn i den konkrete situation.
at se alle børn med et stort udviklingspotentiale, der indfries ved at støtte barnet i nærmeste udviklingszone og med fokus på processen.
at tage ansvar for at barnet lykkes og også tage ansvar for de fejl, der kan opstå.

Dannelse og Børneperspektiv

Dannelse, ligestilling og demokrati medtænkes i det daglige pædagogiske arbejde, så børnene via deres eget perspektiv oplever at have indflydelse på udformningen af dagligdagen og aktiviteter uanset køn, alder og kultur.

Det fælles syn på dannelse og børneperspektiver afspejles i børnehøjde af det fælles overordnede mål om, at alle børn oplever at blive set, hørt og forstået og oplever mulighed for med- og selvbestemmelse i børnefællesskabet.

Medarbejderne inviterer derfor børnene til at være aktivt deltagende i at skabe egen læring og deltage i demokratiske sammenhænge.

Det sker bl.a. gennem at skifte fra individfokus til udvikling i fællesskaber samt ved at give børnene mulighed for at bevæge sig i differentierede læringsmiljøer.

Medarbejdere i Dagtilbud Nordvest forpligter sig derfor på at understøtte det overordnede mål ved:

at motivere og understøtte barnets selvkontakt, selvregulering og selvudtryk
at understøtte barnets tilknytning til den professionelle og til børnefællesskabet
at give barnet mulighed for med- og selvbestemmelse i børnefællesskabet
at have fokus på barnets omtanke, selvvurdering og forståelse af sit eget perspektiv gennem arbejdet med barnets nærmeste udviklingszone.

Leg og Læring

Leg har en værdi i sig selv og er et grundlæggende bidrag til børns sociale og personlige læring og udvikling. Legen og en legende tilgang til læring understøtter de læringsprocesser, der bygger på barnets interesser, undren og naturlige nysgerrighed.

Det er gennem legen, at barnet har mulighed for at afprøve og udvikle kundskaber og færdigheder. I legen kan barnet i fantasien gøre det, som endnu ikke er muligt i virkeligheden.

For at kunne lykkes i legen sammen med andre børn eller i samspil med voksne, kræver det alderssvarende lege- og samspilsfærdigheder.

Børns spontane og selvorganiserede leg skal både anerkendes og respekteres og gives betydelig plads i hverdagen i dagtilbuddene. Det pædagogiske personale har samtidig et ansvar for at have en opmærksomhed på, hvordan legefællesskaberne blandt børnene udvikler sig og herunder vurdere sin egen rolle i konteksten.

Børn lærer ved at udforske med krop og sanser og gennem kommunikation, udveksling og sociale interaktioner. Læringen fremmes af at turde begå fejl, famle og slippe fantasien løs.

Derfor sker læring i dagtilbud i en vekslen mellem børneinitierede lege og voksenplanlagte aktiviteter.

I læreprocessen holder vi overordnet fokus på proces frem for produkt. Det betyder, at målet med legen, aktiviteten eller gøremålet ikke skal gennemføres på bekostning af barnets initiativer og perspektiver, og der gives mulighed for at kunne justere sig i processen frem mod målet.

Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har i oktober 2020 offentliggjort ny forskning, der viser, at mange børn enten forstyrres eller ikke har plads til sine lege. Desuden peger forskningen også på, at børnene ofte oplever, at de voksne ikke leger med.

Derfor vil vi i Dagtilbud Nordvest arbejde målrettet med:

Beskytte børns leg mod afbrydelser. Skab rum til uforstyrret og fordybet leg. Lav evt. konkret arbejdsdeling, så voksen reelt kan forblive uforstyrret i samspil og lege sammen med børnene ved hjælp af tydelig organisering med ”overbliksvoksne” og ”fordybelsesvoksne”
Giv plads til vild leg - giv jeres fysiske rammer et eftersyn, og tal i personalegruppen om hvordan I skaber rum til den vilde og risikofyldte leg. Inddrag børnene i jeres overvejelser, så I får rum der virker for børnene
Gå på opdagelse i vores legemiljøer – og skab gode og trygge rammer for legen og sørg for et spændende fysisk legemiljø. Børnene skal tilbydes nogle rammer, hvor voksne også kan lege med. Gå på opdagelse i jeres fysiske rammer og se efter hvad rummene/legestederne indbyder til, og hvordan de også muliggør at voksne også kan deltage.

Medarbejdere i Dagtilbud Nordvest forpligter sig derfor på at understøtte det overordnede mål ved:

at indgå i leg med børnegruppen med fokus på at understøtte børnenes lege- og samspilsfærdigheder
at tage ansvar for at barnet tilbydes et alsidigt legemiljø, hvor barnet inviteres til at afprøve og gøre sig erfaringer med forskellige legekategorier
at respektere børnenes spontane og selvorganiserede leg og sikre, at alle børn får mulighed for gøre sig erfaringer med at indgå i leg med andre børn over tid
at sikre, at der gennem hele dagen er lege og aktivitetstilbud, der passer til alle børn i fællesskabet uanset deres deltagelsesforudsætninger
at have en legende tilgang til læring, hvor relationen mellem barnet og den voksne er bærende i læreprocessen
at vække barnets nysgerrighed og motivation til at afprøve nyt
at anerkende barnets perspektiver, initiativer og frustrationer i læreprocessen
at sikre, at alle børn indgår i forskellige læringssituationer med forskellige børn og voksne, og hvor barnet får mulighed for at udvikle og afprøve deres færdigheder og kompetencer.

Børnefællesskaber

Det pædagogiske personale fastsætter rammerne for de børnefællesskaber, hvori al leg, dannelsen og læring sker – og som forudsætninger for, at det enkelte barn trives. Her er relationer og venskaber af afgørende betydning, og hvor alle børn skal opleve at være en del af fællesskabet, at blive respekteret og lyttet til.

Betydningen af børnefællesskaber afspejles i børnehøjde af det fælles overordnede mål, at alle børn oplever børnegruppen som et fællesskab og en tryg base, hvor de har samhørighedsskabende oplevelser. De skal opleve, at de hører til og har mulighed for at deltage og lykkes ud fra egne præmisser.

Et fællesskab opstår i gruppen gennem interaktioner, fælles lege og aktiviteter, der over tid giver barnet en oplevelse af samhørighed.

I et fællesskab oplever man at være sammen med ligesindede, selvom deltagerne i fællesskabet sagtens kan være forskellige og have forskellige forudsætninger for deltagelse. Derfor vil der også være forskel på, hvordan det enkelte barn inden for læringsmålene konkret understøttes i sin læring og deltagelse.

Medarbejdere i Dagtilbud Nordvest forpligter sig derfor på at understøtte det overordnede mål ved:

at etablere sig som en tryg base for det enkelte barn og børnegruppen
at vise alle børn, at de er betydningsfulde, og at de gør en forskel i fællesskabet
at understøtte og sikre relationerne børnene imellem
at sikre, at børnegruppens mangfoldig kan rummes i fællesskabet og alle børn, uanset deltagelses-forudsætninger og kultur, oplever at høre til.

Pædagogisk Læringsmiljø og samarbejde

Pædagogisk Læringsmiljø

Børns læring og udvikling sker gennem hele dagen og er en vekslen mellem børneinitierede lege, voksenplanlagte aktiviteter og rutinesituationer som eks. frokost, garderobe eller de daglige overgange.

Derfor skal det pædagogiske læringsmiljø under inddragelse af de seks læreplanstemaer være levende og til stede gennem hele dagen.

I tilrettelæggelsen af det pædagogiske læringsmiljø inddrages hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefælleskaber, børnegruppens sammensætning og børns forskellige forudsætninger.

Det er medarbejdernes ansvar og dermed et professionelt ansvar at skabe de pædagogiske læringsmiljøer, der sikrer børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse inden for nærmeste udviklingszone. Dette sker under hensyntagen til æstetiske, strukturelle og relationelle elementer.

Læringsmiljøet baseres altså på et samspil mellem indretningen af vores læringsrum i forhold til farver, lysindfald, materialer, dekoration både inde og ude (det æstetiske), den grundlæggende struktur og organisering som eks. normeringer og gruppestørrelser (det strukturelle) og medarbejdernes kompetencer til at lede børnegruppen og deres indbyrdes samspil (det relationelle).

Medarbejdere i Dagtilbud Nordvest forpligter sig derfor på at understøtte det overordnede mål ved:

at samarbejde og justere det pædagogiske læringsmiljø til den aktuelle børnegruppe med fokus på børnegruppens behov, interesser og præmisser for deltagelse i fællesskaber
at lede og vejlede børnegruppen på en måde, der understøtter dagtilbuddet fælles syn på dannelse, børneperspektiver, læring og børnefællesskaber
at sikre, at alle børn indgår i et differentieret læringsmiljø, der understøtter både den motoriske, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling
at tage ansvar for, at alle børn tilbydes et læringsmiljø med en god grundstemning, rytme, struktur og gentagelse, der rummer børnegruppens forskellige deltagelsesforudsætninger, interesser og mangfoldighed
at skabe et rigt sprogmiljø, hvor man er bevidst om at indgå i længere dialoger med børnene ved brug af åbne spørgsmål og kontinuerligt sætte ord på aktiviteter og oplevelser
at være bevidste om læring og udvikling inden for det kropslige, det sociale, det emotionelle og det kognitive.

Samarbejde med forældre om børns læring

Forældrene er pr. definition de vigtigste voksne i alle børns liv.

Derfor er et godt, konstruktivt og tæt forældresamarbejde baseret på gensidig tillid en væsentlig forudsætning for, at vi når i mål med vores fælles opgave – nemlig at sikre det enkelte barns udvikling, trivsel, læring og dannelse.

Forældre er forskellige, og det vil være det enkelte dagtilbuds ansvar at facilitere og rammesætte forældresamarbejdet, så forældresamarbejdet bliver differentieret og baseret på lokale traditioner, ønsker og den enkelte families behov. Dagtilbuddet skal derfor sammen med forældrene afstemme gensidige forventninger til hinanden i forhold til både det individuelle forældresamarbejde og det mere generelle forældresamarbejde.

Samarbejdet vil til enhver tid være baseret på en lyttende og anerkendende tilgang, hvor vi som professionelle samtidig vil skulle formidle vores faglige viden.

Det afspejles i praksis gennem det fælles overordnede mål, at alle forældre oplever at blive set, hørt og forstået, at deres perspektiver og behov tages alvorligt, og at forældre og dagtilbud gennem dialog og refleksion i samarbejdet øger kvaliteten både i barnets hjemmemiljø og i det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet.

Det overordnede mål i forhold til forældresamarbejdet skal samtidig opleves både i de små og daglige kontakter og i de mere formelle samarbejdsrum som forældresamtaler og dialogen i forældreråd og bestyrelse.

Medarbejdere i Dagtilbud Nordvest forpligter sig derfor på at understøtte det overordnede mål ved:

at møde alle forældre med respekt for deres perspektiver på barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse
at forstå forældrenes forudsætninger for at kunne etablere et hjemmemiljø, der er udviklende for barnet set i en samfundskontekst – og understøtte forudsætningerne, når dette må skønnes nødvendigt
at sikre, at alle forældres perspektiver bliver inddraget i beslutninger om barnets hverdag i dagtilbuddet.

Børn i udsatte positioner

Kvaliteten i interaktionen mellem barn og voksen er særlig betydningsfuld for børn i udsatte positioner.

Med børn i udsatte positioner forstås ikke kun børn med en svag socioøkonomisk baggrund, børn med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller børn med risiko for at stå uden for fællesskabet.

Der kan med andre ord over tid være skabt en for stor afstand mellem barnets grundlæggende behov og præmisser for deltagelse, og de krav, deltagelsesmuligheder og tilbud, der er i børnefællesskabet og/eller i hjemmemiljøet.

I løbet af et institutionsliv er det sandsynligt, at børn mellem 0-6 år i en periode vil komme i en udsat position. For nogle børn vil det være i en relativ kort periode, hvor børnene eks. oplever at være ekskluderet i leg, som kan vare i et par timer eller over nogle dage.

En udsat periode over længere tid kan eventuelt tage afsæt i en forbigående svær situation i hjemmet som eks. skilsmisse, dødsfald i familien m.m.

Det kan også være at et barn mister sin bedste ven ved flytning, men sammenfattende for de nævnte eksempler er vigtigheden af, at børnene tages hånd om og evt. ved brug af handleplaner for at sikre, at barnet igen kan udnytte dets fulde potentiale.

Desuden kan der også for enkelte børn over tid være skabt en for stor afstand mellem barnets grundlæggende behov og præmisser for deltagelse, og de krav, deltagelsesmuligheder og tilbud, der er i børnefællesskabet og/eller i hjemmemiljøet.

Det pædagogiske personale har sammen med andre relevante fagprofessionelle et særligt ansvar for at støtte børn med forskellige udfordringer. De professionelle i børnenes liv skal derigennem sikre, at alle børn deltager i fællesskabet og derved får samme betingelser som andre børn i forhold til at skabe sig et godt liv.

Vi skal ikke se udsathed som et problem, men som et midlertidigt eller et grundlæggende vilkår for barnet, og vi skal samtidig tro på, at alle børn kan udvikle sig og vokse i børnefællesskabet uanset deres vilkår for deltagelse.

Det er vigtigt, at det pædagogiske læringsmiljø rummer alle børn. Derfor vil der være forskellige tiltag i alle afdelinger med afsæt i den aktuelle børnegruppe. Børnene tilbydes forskellige pædagogiske miljøer for at opnå samme udviklingsmuligheder.

Med afsæt i den aktuelle børnegruppe justerer vi løbende de aktuelle tilbud for at optimere de beskyttende faktorer i det pædagogiske læringsmiljø.

Når et barn er i en udsat position, vil forældrene og familien på forskellig vis også være det. Vi skal derfor have en særlig opmærksomhed på de muligheder af tilbud, som kan understøtte familien fra dagtilbuddet og fra vores professionelle samarbejdspartnere jf. den tværfaglige samarbejdsmodel.

I beskrivelsen af modstandsdygtighed bruger vi ofte udtrykket resiliens – og både som medfødt resiliens og som tilegnet resiliens. Det betyder, at alle børn trods sine forskellige medfødte forudsætninger i livet har et stort individuelt udviklingspotentiale.

Den tilegnede resiliens afhænger i afgørende grad af de miljøer, som barnet indgår i, og de relationer som barnet har. Et barn, der oplever varme, trygge og anerkendende miljøer og relationer, der samtidig tilskynder barnet til at prøve nye ting og udfordre sig selv, vil styrkes i sin evne til at håndtere situationer og oplevelser – altså barnet udvikler sin resiliens, sin modstandsdygtighed og robusthed.

At et barn er resilient og robust betyder ikke, at barnet er upåvirket af svære og udfordrende situationer. Men det betyder, at barnet hurtigere og/eller lettere vil ”swipe back” til sin naturlige følelsesmæssige tilstand og trivsel. Og netop det forhold fordrer også, at barnet anerkendes i sin oplevelse, når noget opleves som svært for barnet.

Derfor skal vi i dagtilbuddet være bevidste om det enkelte barns forudsætninger for at udvikle resiliens og tage udgangspunkt i det, når vi intervenerer - både på individniveau, men også på gruppeniveau og i særlig grad, når det drejer sig om børn i udsatte positioner.

Medarbejdere i Dagtilbud Nordvest forpligter sig derfor på at understøtte det overordnede mål ved:

at forstå forældrenes forudsætninger for at kunne etablere et hjemmemiljø, der er udviklende for barnet set i en samfundskontekst – og understøtte forudsætningerne, når dette må skønnes nødvendigt
at organisere læringsmiljøer og børnefællesskaber, hvor alle børn er aktivt deltagende i fællesskabet
at tilrettelægge pædagogiske forløb i mindre grupper og som gennemføres på differentieret niveau i forhold til den aktuelle kontekst og børnegruppe
at have opmærksomhed på kvaliteten i interaktionen mellem barn og voksen, der er særlig betydningsfuld for børn i udsatte positioner
at have kendskab til stilladseringen omkring udsatte børn og voksne – viden om tværfaglige indsatser, netværksmøder, den tværfaglige samarbejdsmodel, udarbejdelse af handleplaner m.m.

Overgange lokalsamfund og børnemiljø

Overgange og Sammenhænge – eks. til skole

De fagprofessionelle inden for børn og unge har en vigtig opgave i at sikre sammenhænge samt gode og trygge overgange for børnene og deres familier.

Der skal derfor tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng og en vis grad af genkendelighed fra hjem til dagtilbud, internt i dagtilbuddet og videre til førskole.

Ved førskoleopstarten pr. 1. marts vil en kendt medarbejder fra børnehaven følge med i skoleregi til sikring af de bedst mulige betingelser for en god skolestart for det enkelte barn.

I den sammenhæng spiller såvel forældresamarbejdet som samarbejdet med den lokale skole en vigtig rolle. Det handler bl.a. om samtaler med forældre til kommende skolebørn, udveksling af overleveringsskemaer og eventuelt efterfølgende overgangssamtaler.

Der er etableret en formel møderække forud for førskoleforløbet mellem dagtilbud og indskoling både i forhold til logistisk koordinering, faglig udveksling og løbende evalueringsprocesser.

Medarbejdere i Dagtilbud Nordvest forpligter sig derfor på at understøtte det overordnede mål ved:

at tage ansvar for, at børn og forældre oplever imødekommenhed og faciliterer et gensidigt informationsniveau til sikring af den gode opstart.
at have kendskab til førskoleordningen i kommunen – og herunder børnehavens rolle i den sammenhæng
at planlægge og gennemføre de aftalte møder jf. ovenstående.

Inddragelse af lokalsamfundet

Alle dagtilbud vil naturligt høre til et lokalsamfund, og lige så naturligt vil der opstå både formelle og uformelle kontakter mellem dagtilbuddet (afdelingen) og de øvrige institutioner, dagplejen, lokale foreninger, kirkelige samfund og erhvervsdrivende.

Vi inddrager lokalsamfundet som en medspiller i arbejdet med at opbygge stærke pædagogiske læringsmiljøer. Vi arbejder hen imod at det enkelte barn oplever at have en positiv tilknytning til det samfund det vokser op i. Dette styrker barnets oplevelse af at høre til i et lokalt fællesskab og udvider barnets muligheder for at have tryghed og mod til at begive sig ud i verden.

Generelt er der skabt gode og tætte relationer og aftaler til de lokale kirker og lokalcentre. De fælles aktiviteter i de regi kan både være af løbende karakter, men er primært koncentreret omkring højtider – især julen med Lucia-optog og lignende.

I det følgende har vi listet en lang række øvrige eksempler på inddragelse af og samarbejdet med lokalsamfundet:

Vi har været inddraget i byfornyelse af vores by, som især har haft fokus på at skabe en sammenhæng mellem skole, dagtilbud og ældrecenteret i området omkring de tre lokaliteter.
Vi har en aftale med en lokal bondemand med kvæg, hvor børnehuset med børnegruppen må komme på besøg når de har lyst for at se kørerne, maskiner mm.
Vi har en aftale med Naturstyrelsen om forskellige baser i Fussingøskov, hvor børnegrupperne kan opholde sig og bl.a. har en base i skoven med skurvogn, bålplads og shelters.
I løbet af 2020 har vi arbejdet med et tema kaldet ”Børns ret til forskellighed” med primær reference til læreplanstemaerne ”alsidig personlig udvikling” og ”Social udvikling”. En del at de konkrete aktiviteter i dette forløb var at gå ture i det nære lokalområde. Her gik man forbi nogle af børnenes hjem, for at give børnene en indsigt i og oplevelse af at de hver især har forskellig baggrund. ”Jeg bor i hus”, ”Jeg bor i lejlighed”, ”Jeg bor i rækkehus”.
Vores udegruppe er fysisk placeret ca. 1,5 km fra institutionen og lidt ude på landet. Tæt på vores faciliteter derude har den lokale rideskole sin hestefold og øvrige sommerfaciliteter. Her har Stjernehuset indgået aftale med rideklubben om, at vi stiller vandpost gratis til rådighed for klubbens heste. Til gengæld inviteres vores børn ofte over for at snakke med hestene. Det planlægges at lave en hestedag for børnene med mulighed for ponyridning, at strigle en hest m.m. Her giver samarbejdet med den lokale rideklub en unik mulighed for lave spændende og udviklende aktiviteter, inden for alle læreplanens temaer.
Desuden er der et generelt er der fokus på hvilke muligheder der i øvrigt tilbydes i lokalsamfundet. Hertil bruges særligt hjemmesiden udoglaer.randers.dk. Her promoveres forskellige pædagogiske aktiviteter, med reference til Den styrkede Læreplan. Det kan være tilbud fra biblioteket, naturcenteret, Museum Østjylland.
Vi benytter naturområderne tæt på institutionen til projektet som “find foråret”. Børnene får en anderledes naturoplevelse i det fri og er ikke begrænsede til legepladsen. På heldagsture sover børnene til middag i shelters, som er opsat i området.
Vuggestuens gruppe af større børn benytter ofte lokalområdet til aktiviteter med formålet at styrke relationer mellem børnene, som snart skal i børnehaven sammen.
Vi får hvert år besøg af kammerorkestret, som giver børnene en stor musikalsk oplevelse. På børnenes niveau inddrager orkestret børnene i spændende fortælling og store musikalske oplevelser. Det er en meget opslugt børneflok, som kigger, lytter og deltager, når der er koncert i vores institution.
Vi benytter naturcentret, hvor vi under besøgene har mulighed for at booke en naturformidler, som i samarbejde med det pædagogiske personale kan give børnene indsigt i og viden om naturen, krible krable dyr og meget andet.
Vi afholder ca. hver tredje uge en idrætseftermiddag, hvor vi efter eftermiddagsmaden går i træningshuset, hvor instruktørerne i huset står klar til at tage imod os. De har inden da opbygget en spændende bane med udfordringer til forskellige udviklingstrin. De introducerer børn og personale til eftermiddagens program og er hele eftermiddagen til stede, guider og igangsætter børnene. Børnene hentes løbende i løbet af eftermiddagen, men i træningshuset, og vi lukker til normal tid.
Vi har en ugentlig formiddag, hvor lokalområdet stiller aktivitetshuset til rådighed for os. Vi kan her frit benytte salen i huset til bevægelseslege m.m. Derudover er der altid mulighed for at komme på besøg på en af gårdene omkring os – her møder vi forskellige dyrehold, og så er ikke mindst maskinerne altid spændende.
Vi tager på ture ud i lokalmiljøet bl.a. på vores ladcykler. Vi besøger skoler og tager ind imellem på indkøb i de lokale butikker. Vi bruger f.eks. biblioteket, museer og kirke til at udvide barnets nysgerrighed og lade disse indgå i de temaer vi arbejder med. Vi besøger Naturskolen i Randers f.eks. i forbindelse med temauger.
Vi samarbejder med Bysekretariatet. Det betyder bl.a., at vi har igangsat Projekt NUSSA, der er et samarbejde mellem Bysekretariatet og Randers Kommune. Desuden oplyser vi vores forældre om de mange muligheder for f.eks. kurser, fællesspisning m.m., som findes herigennem.

Medarbejdere i Dagtilbud Nordvest forpligter sig derfor på at understøtte det overordnede mål ved:

at anvende de lokale udeområder og andre institutioners faciliteter som supplement til det kendte læringsmiljø og til understøttelse af kerneopgaven.
At være generelt opsøgende på de muligheder, som lokalområdet og andre tværfaglige eller tværkulturelle organisationer stiller til rådighed.

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

I vores dagtilbud spiller det fysiske arbejdsmiljø en vigtig rolle både i forhold til vores medarbejdere og i forhold til vores børn – og forældre.

Vi finder det naturligt, at vores mange visioner og tanker, der udfoldes i den pædagogiske læreplan, understøttes af og kan kobles til indretningen af vores afdelinger.

Et fysisk arbejdsmiljø med mangler vil til enhver tid blive påtalt af medarbejdere og i yderste konsekvens eventuelt også af Arbejdstilsynet, mens børnemiljøet ikke i samme grad påtales af vores yngste brugere.

Derfor vil vi have særlig opmærksomhed på den fysiske indretning og i den forbindelse lytte til børnene og dermed være undersøgende på børneperspektivet.

Det handler om alle forhold omkring det fysiske børnemiljø fra støjgener over lysforhold og til den generelle indretning – og som nævnt både ude og inde.

Dagtilbuddets ni afdelinger vil være svære at sammenligne grundet forhold til bygningernes alder, byggestil, indretning, udefaciliteter og meget mere.

Derfor vil det være naturligt, at den enkelte afdeling udarbejder egne retningslinjer for det fysiske børnemiljø og i den forbindelse inddrager både medarbejdere og børn – og børnenes forældre.

Det psykiske arbejdsmiljø dækker i højere grad over en faglig pædagogisk tilgang, hvor samspil, relationer, adfærdsmønstre, gensidig respekt og tolerance har stor vægt i vurderingen af det psykiske børnemiljø.

På mange måder kan man drage paralleller til afdelingens psykiske arbejdsmiljø, og vi vil her have kontinuerligt fokus på, at vores pædagogiske kompetencer i forhold til eks. gensidig respekt, inklusion og mangfoldighed også kommer i spil i et børneperspektiv.

Som tidligere nævnt opererer vi i forhold til det pædagogiske læringsmiljø med det æstetiske element.

Vi vil arbejde for, at vores læringsrum både inde og ude vil fremstå stimulerende og inspirerende i forhold til farver, lysindfald, materialer, dekoration.

Omgivelser og indretning skal være udformet på en måde, der fremmer børnenes lyst til bevægelse, udfoldelse, fordybelse og stille lege, når der er brug for dette.

Det er vigtigt, at børn og forældre møder en institution, der understøtter vores pædagogiske visioner og giver et indtryk af overskuelighed og genkendelighed – og helt specifikt i et børneperspektiv.

Samtidig er det vores overordnede målsætning, at børn i en af de bynære afdelinger skal have samme betingelser for det gode børnemiljø, som et barn i en landsbykontekst – og omvendt.

Derfor vil der være visse standarder for de ni afdelinger i forhold til arbejdsmiljø og indretning, hvilket også vil blive prioriteret i forhold til det tildelte budget.

Medarbejdere i Dagtilbud Nordvest forpligter sig derfor på at understøtte det overordnede mål ved:

at give børnene muligheder og ikke være begrænsende.
at være undersøgende ved at sætte sig i barnets sted og kende til de syv metoder til arbejdet med børneperspektiver – og herunder de tre trin i forhold til planlægningen (Procesplan s. 36 og 37)
at give børn muligheder - det er de voksne som udvider eller begrænser børns muligheder

at inddrage børnene i udformning af omskiftelige legeoaser.
at understøtte plads og mulighed for fysisk udfoldelse, stille aktiviteter ude som inde
at være undersøgende på, om børn har mulighed for at fordybe sig og bevæge sig
at guide børnene til et hensigtsmæssigt handlemønster
at være bevidst om, at samspillet mellem barn/barn og mellem voksen /barn er den voksnes ansvar.
at undersøge lysforhold og støjniveau
at være opmærksom på hygiejne og dermed reducerer sygdom, f.eks. udluftning, udeliv, rengøring m.m.

Evaluering og evalueringskultur

En central del af de nye lovkrav handler om evaluering og evalueringskultur, hvilket i forhold til selve lovgivningen kommer til udtryk på to niveauer.

For det første er ledelsen i dagtilbuddet ansvarlig for at etablere en evalueringskultur, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.

Formålet er at sikre, at det pædagogiske personale løbende forholder sig til sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Det betyder, at de 12 fokusområder, som er listet op i indledningen af denne pædagogiske læreplan, vil fungere som retningsgivende markører for det pædagogiske fokus.

Det er ydermere et krav, at ledelsen sikrer, at der løbende indsamles pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Pædagogisk dokumentation kan også betegnes som data for vores pædagogiske praksis og kan som eksempler være observationsnoter, billeder, børneinterviews etc.

For det andet er ledelsen i dagtilbuddet ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres skriftligt mindst en gang hvert andet år.

I evalueringen skal der indgå pædagogisk dokumentation, forstået på den måde, at det skal fremgå, hvilke dokumentationsformer der er blevet anvendt, og hvordan det understøtter arbejdet med den pædagogiske læreplan.

Evalueringen skal tage udgangspunkt i de nævnte 12 formulerede mål, men det er op til ledelsen at beslutte, hvordan evalueringen skal foregå og gennemføres.

En systematisk og udviklende evalueringskultur er afgørende for den løbende udvikling af den pædagogiske praksis, hvor målet er at skabe bedre pædagogiske læringsmiljøer for børnene. Vejen dertil vil bl.a. være en meningsfuld og udviklende feedback-kultur til det pædagogiske personale, der på samme måde skal have fokus på en refleksiv tilgang til opgaven.

Det er derfor vigtigt at understrege, at evalueringen har til sigte at udvikle det pædagogiske arbejde og vores pædagogiske praksis.

Evalueringen skal dermed ikke fungere som en afrapportering med hensigten at foretage en kvalitativ vurdering af børnene på individ- eller gruppeniveau, den enkelte afdeling eller det samlede dagtilbud

I forhold til medarbejderperspektivet vil det pædagogiske personale skulle forholde sig til evaluering på flere niveauer.

Indledningsvist er det vigtigt, at medarbejderne er præsenteret for og føler sig tryg ved den definerede og beskrevne evalueringskultur i dagtilbuddet. De skal nemlig betragte sig selv og sine nærmeste kolleger som meget vigtige faktorer ind i en lærende organisation.

De skal samtidig være indstillet på at være refleksive og selv-refleksive i deres daglige pædagogiske praksis og med det klare formål at være aktør i en kontinuerlig udviklingsproces i forhold til vores læringsmiljøer. Og her spiller den tidligere nævnte feedbackkultur en stor rolle.

Derfor skal ledelsen i dagtilbuddet sikre faciliteringen af en eller flere lettilgængelige metodikker i forhold til evaluering. Metoden må nemlig aldrig være en hindring for at kaste sig ud i en evaluering af daglig praksis og uanset omfanget af den kontekst, som ønskes evalueret.

Den enkelte medarbejder skal derfor kende til samt kunne anvende de valgte metodikker i dagtilbuddet.

Eksperimentmodellen som evalueringsredskab

Med afsæt i ovenstående har dagtilbuddets ledelsesteam besluttet, at en tilrettet udgave af Eksperimentmodellen fremadrettet vil være dagtilbuddets model for evaluering.

Modellen er i forvejen kendt af de fleste medarbejdere i Dagtilbud Nordvest, og på næste side er modellen præsenteret som skabelon og med de indholdsmæssige beskrivelser, der skal gøre medarbejderne fortrolige med metoden.

Læreplanstema 1: Alsidig personlig udvikling

"Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.", Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 36-37.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af alder, køn samt social og kulturel baggrund.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale samt mellem børn. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

I Dagtilbud Nordvest vil vi til enhver tid arbejde for at skabe de pædagogiske læringsmiljøer og refleksioner omkring forholdet mellem børneinitieret leg, voksenstyrede aktiviteter, rutinestyrede situationer og såkaldte trækplaster-aktiviteter.

Barnet udvikler sin identitetsdannelse i relationer med andre - børn og voksne. Barnets selvfortælling og selvforståelse udvikles sideløbende hermed, og vi skal have en bevidsthed om at sikre en aktiv indsats for at være medskabere af barnets positive identitetsdannelse. Dette gør vi bl.a. via RARRT-principperne.

Som menneske vil vi gerne høre til i fællesskabet og dermed føle os som en del af fællesskabet, men samtidig er vi også forskellig fra andre. Denne opmærksomhed er vigtig for at “blive til”. Man har ret til at være sig selv og leve på den måde man ønsker.

Vi vil aktivt arbejde med kønsstereotyper. I et uddrag fra Børne- og Undervisningsministeriet med henvisning til en undersøgelse fra DCUM fra 2017 hedder det bl.a.: "I dagtilbuddene oplever flere drenge end piger, at de ofte bliver skældt ud. Drengene oplever samtidig oftere end pigerne, at de er med til at bestemme. Pigerne kan til gengæld i højere grad end drengene lide de voksne i deres dagtilbud, og flere piger oplever, at de kan sige det til en voksen, når de er kede af det". Den viden vil vi inddrage i vores pædagogiske praksis og udmøntet i, at de professionelle voksne kan have forskellige forventninger til piger og drenge.

Læreplanstema 2: Social udvikling

"Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed. Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til lokal- og nærmiljøet, til aktiviteter, ting, legetøj m.m.", Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 38-39.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

I Dagtilbud Nordvest tager vi afsæt i en pædagogisk praksis præget af deltagelse og medindflydelse.

Vi skaber legemiljøer, hvor hverdagsbegivenheder som eks. samlinger og spisesituationer kan understøtte børnenes sociale udvikling i forhold til eks. at kunne vente op tur, lære at forhandle og løse konflikter, indgå kompromisser m.m.

I alle kontekster skal det pædagogiske personale være aktivt deltagende i børnenes leg.

Medarbejdere i Dagtilbud Nordvest forpligter sig derfor til at understøtte læreplanstemaet Social udvikling ved:

at være aktivt deltagende i børnenes leg
at udvikle og understøtte gode legemiljøer, hvor de indgår som gode rollemodeller for børnene
at understøtte børnenes muligheder for deltagelse og medindflydelse og derigennem give børnene forståelse af demokratibegrebet
at udarbejde eksperimentmodeller på børnenes leg
at have kendskab til principperne omkring arousal, NUSSA og kendskab til metoden bag Fri for Mobberi.

Læreplanstema 3: Kommunikation og sprog

"Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med pædagogisk personale. Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.", Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 40 og 41.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og idéer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

I Dagtilbud Nordvest tager vi afsæt i en pædagogisk praksis, hvor vi til enhver tid vil arbejde på at skabe og vedligeholde et lærings- og sprogmiljø bestående af en række sprogstimulerende aktiviteter.

Vi har fokus på den tidlige indsats og konkret i forhold til at udvikle, støtte og guide børnenes sproglige kompetencer vil vi være undersøgende på den strukturelle, den processuelle og den resultatmæssige kvalitet.

I den forbindelse vil vi arbejde med delelementer fra forskningsprojektet ”Vi lærer sprog”. I forlængelse heraf er der uddannet faglige fyrtårne inden for kommunikation og sprog i alle afdelinger.

Vi er bevidste om, at barnets sproglige udvikling primært finder sted i hjemmet, hvorfor det er afgørende at få skabt de bedst mulige betingelser for sproglig udvikling derhjemme. Forældrene skal derfor have en viden og deres ansvar i forhold til at være gode sproglige rollemodeller og samtidig få skabt et fysisk stimulerende sprogmiljø i hjemmet, og som gør barnet nysgerrig på læsning og skriftsprog.

Til understøttelse af dette er der henvendt til forældrene udarbejdet inspirationsmateriale til sprogstimulerende aktiviteter til forældrene til børn i alderen 0-6 år.

Medarbejdere i Dagtilbud Nordvest forpligter sig derfor til at understøtte læreplanstemaet Kommunikation og sprog ved:

at kunne anvende sprogstrategierne og den gode samtaler og derefter omsætte dem til praksis i understøttelsen af børnenes sproglige udvikling
at kunne vurdere og tilrettelægge det pædagogiske sprog- og læringsmiljø
at kunne anvende de besluttede metoder og redskaber til understøttelse af børnenes sproglige udvikling – eks. dialogisk læsning, sprogkufferter m.m.
at kunne råde og vejlede forældrene i at skabe de hjemlige sprogmiljøer med henblik på at understøtte barnets sproglige og kommunikative udvikling
at kunne understøtte børnenes sproglige kompetencer ved at se på de fysiske rammer. Det kunne bl.a. være små rum i rummet, og som giver mulighed for fordybelse
at kunne skabe sprogmiljøer i uderummet.
at kunne indgå i et fagligt samarbejde med vores team fra PPR, f.eks. vores tale-/hørekonsulent samt inddrage materialerne fra tale-/hørekonsulenten i vores dagligdag.
at dokumentere de forskellige aktiviteter via billeder og små fortællinger på AULA.

Læreplanstema 4: Krop, sanser og bevægelse

"Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen.", Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 42 og 43.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

I Dagtilbud Nordvest arbejder vi ud fra den evidensbaserede praksis, at børn lærer og forstår verden gennem krop, sanser og bevægelse.

Krop, sanser og bevægelse er en prioriteret del af de daglige læringsprocesser i dagtilbuddet, hvor vi kan dele processerne op i følgende praksis-kontekster:

Organiserede læringsgrupper
Friere læringsgrupper med tilgængelige voksne
Friere læringsprocesser og trækplaster-aktiviteter
Læring i hverdagens rutinesituationer.

Vi vil kontinuerligt sikre, at de nødvendige kompetencer er til stede og i spil, og alle afdelinger er derfor repræsenteret, når der fra december 2020 igangsættes et læringsforløb, der skal uddanne faglige fyrtårne inden for læreplanstemaet Krop, sanser og bevægelse.

I den daglige praksis er der konstant fokus på barnets nærmeste udviklingszone, således at de aktiviteter og pædagogiske interventioner, som barnet mødes med, både er overkommelige og samtidig udfordrer og dermed stimulerer barnets læring på området. Der skal være konstant fokus på, at det skal foregå i et trygt, anerkende og omsorgsfuldt miljø, hvor det at udfordre barnet tænkes som "en kærlig hånd i ryggen".

En vigtig del af det at skabe trygge læringsrum for barnets udvikling er altid at sikre en for barnet, legitim vej ud af situationen, således at barnet ikke opnår nederlagsfølelse, når noget ikke lykkedes, eller barnet ikke er trygt ved en bestemt aktivitet eller udfordring, men i stedet oplever sig anerkendt og respekteret.

Vi tilstræber at arbejde med børnene i mindre grupper, hvor inddelingen af børn samt gruppernes størrelse altid vurderes med afsæt i den aktuelle børnegruppe samt målet med den aktuelle intervention.

Vi vil følge, understøtte og opmuntre det enkelte barn i sit initiativ til udfordring, udforskning og udfoldelse af sine motoriske og kropslige kompetencer.

Der arbejdes bevidst på udvikling og læring som en naturlig del af dagligdagens rutiner. Det kan være ved at gøre børnene selvhjulpne (eks. i garderoben), leg i rutinesituationer (eks. ved håndvask), styrke børnenes evne til selvregulering (eks. stille-aktiviteter før spisning).

Udemiljøer anerkendes som et uundværligt læringsrum i relation til krop, sanser og bevægelse. Derfor tilstræbes det at være meget ude på legepladsen. Desuden prioriteres ture ud af huset, hvor nærmiljøet udforskes. I disse kontekster understøttes og opmuntres børnene til at afprøve nye motoriske udfordringer, samt at få nye sanselige og kropslige oplevelser.

Der vil løbende være et konstant og evaluerende blik på læringsmiljøet både i forhold til fysisk indretning og til strukturel organisering – også her med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe.

Forældrene anses som en afgørende samarbejdspartner i det daglige arbejde med krop, sanser og bevægelse. Vi skal etablere en kontinuerlig dialog omkring børnenes udvikling og om indholdet og relevansen af det daglige pædagogiske arbejde. Denne daglige dialog foregår fortrinsvist gennem kommunikation og information på AULA, lejlighedsvist gennem overlevering og drøftelse i hente-/bringesituationer og endelig via dagtilbuddets besluttede kadence i forhold til forældremøder og forældresamtaler omkring det enkelte barn.

Medarbejdere i Dagtilbud Nordvest forpligter sig derfor til at understøtte læreplanstemaet Krop, sanser og bevægelse ved:

at have kendskab til og viden om betydningen af krop, sanser og bevægelse i forhold til børnenes læring, udvikling og trivsel
at kunne skabe læringsmiljøer, der ude som inde indbyder og motiverer til bevægelse og sanseaktiviteter – eks. motorikbaner, sansekasser m.m.
at kunne indrette rum og iværksætte aktiviteter, der understøtter kropslig ro
at være undersøgende på den aktuelle børnegruppe og indrette og synliggøre læringsmiljøer efter børnenes interesser og behov – f.eks. visuelt i form af billeder
at indbyde, opmuntre og iværksætte grovmotoriske og sansebearbejdnings bevægelser og aktiviteter – også vilde lege, højt støjniveau og forskelligt terræn
at benytte nærområdets muligheder for kropslige udfoldelser
at give tid, plads og opmuntring til at udvikle selvhjulpenhed
at være rollemodeller, som er nærværende, undersøgende og deltagende i iværksatte kropsaktiviteter
at understøtte børnenes naturlige udvikling af krops- bevidsthed og fornemmelse, og derigennem lære at aflæse andres reaktioner - verbale som nonverbale
at sikre formidlingen til forældrene omkring dokumentationen af institutionens tiltag og aktiviteter til fremme af både individuelle og fælles læringsmål
at være tålmodige og respekterende voksne, som møder børnene hvor de er og giver plads til "pædagogiske bagdøre" – en for barnet legal vej ud af situationen, så det enkelte barns behov bliver tilgodeset.

Læreplanstema 5: Natur, udeliv og science

"Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension. Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke og analysemåder. Men naturen er også grundlaget for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.", Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 44 og 45.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, og som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen. Børnene skal have mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge – herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

I Dagtilbud Nordvest har vi uddannede faglige fyrtårne inden for læreplanstemaet, og de vil sammen med de respektive pædagogiske ledere have et særligt ansvar for implementeringen i afdelingerne.

Det handler bl.a. om at skabe læringsmiljøer med fokus på natur og science på alle stuer og i alle afdelinger. Arbejdet med natur, udeliv og science skal tage afsæt i en hverdagskontekst, hvor tiden på legepladsen naturligt spiller en væsentlig rolle.

I den sammenhæng er rollefordelingen mellem barn-voksen, barn-barn og voksen-voksen vigtig til sikring af den bedst mulige kvalitet i aktiviteten og af indsatsen.

Børns læring i forhold til dette læreplanstema skal ses ud fra to perspektiver, at børn lærer at være i naturen og om naturen.

Med naturen som læringsrum er der ro til fordybelse og tid til at gå på opdagelse, hvor børn og voksne sammen er nysgerrige og undersøgende på naturfænomener. Sammen fordyber børn og voksne sig, hvor der er fokus på et fælle tredje, og hvor børnenes spørgsmål undersøges sammen. Fagligt materiale ved hånden giver mulighed forfor dialog og nysgerrighed i momentet.

Naturen som læringsmiljø giver mulighed for at inddrage alle læreplanstemaer. Børn lærer på mange måder f.eks. gennem sproget, sanserne og hele kroppen. Derfor er der brug for at tænke aspekter af alle læreplanstemaer ind i udepædagogikken.

Børnene ser landskab, naturgenstande og naturmaterialer som legemuligheder, der skal afprøves. Udforende omgivelser inspirerer børnene til at lege mere kropslige lege og derigennem at udfordre kroppens muligheder. Udfordrende og varierende omgivelser på ture væk fra legepladsen øger aktivitetsniveauet og inspirerer til mere fantasifulde lege.

Medarbejdere i Dagtilbud Nordvest forpligter sig derfor til at understøtte læreplanstemaet Natur, udeliv og science ved:

at have kendskab til og viden om mulighederne for at inddrage natur, udeliv og science i en pædagogisk praksis og i en hverdagskontekst
at kunne skabe læringsmiljøer, der ude som inde stimulerer børnenes nysgerrighed i forhold til læreplanstemaet – eks. rådnekasser, naturrygsække, mudderkøkkener m.m.
at kunne planlægge, gennemføre og evaluere trækplaster-aktiviteter med afsæt i natur, udeliv og science
at kunne justere fokus efter børneperspektivet – eks. dét at være i nuet og derved være optaget af det, som optager børnegruppen
at have fokus på processen frem for målet i den pædagogiske praksis
at gå foran, ved siden af og bagved barnet og derigennem vurdere barnets grænser
at være rollemodeller i forhold til udelivet - eks. at være dén, der går forrest og drager ud, også når det regner
at sikre, at børnene på legepladsen skal have adgang til vand, jord, sand, sten og pinde/træ
at sikre adgangen til viden og eks. gennem brug af IT – eks. adgang til viden og kompetencer gennem tablets også ude i naturen
at personalet anvender de produktive spørgsmål i dialogen med barnet, og som understøtter barnets læring.

Læreplanstema 6: Kultur, æstetik og fællesskab

"Kultur er en kunstnerisk skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet. Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.", Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 46 og 47.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser - både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, samtidig med at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

I Dagtilbud Nordvest arbejder vi med udgangspunktet, at al leg og dannelse sker i børnefællesskaber, og hvor det pædagogiske personale spiller en væsentlig rolle i forhold til eks. balancen mellem individ og fællesskab, mellem voksenstyrede aktiviteter og børnenes egne initiativer.

Samtidig vil vi arbejde for, at børnene får kendskab til mange forskellige måder at udtrykke sig på, ligesom de får kendskab til andre kulturelle baggrunde og den forskellighed i normer og traditioner, der ofte er afledt deraf.

Vi vil derfor arbejde for, at børnene opbygger en nysgerrighed og får bredere kendskab til mange forskellige måder at udtrykke sig på, ligesom de får kendskab til andre kulturelle baggrunde etc.

Derved understøtter vi også den inkluderende tilgang, således at alle børn føler sig anerkendte, aktive og som værdifulde deltagere i det lærende fællesskab, der samtidig skal underbygge en forståelse af demokratibegrebet.

Børnene i Dagtilbud Nordvest skal færdes i trygge rammer præget af overskuelighed, genkendelighed og tilgængelighed bygget på en æstetisk tilgang, der understøtter børnenes læring, udvikling og trivsel.

Medarbejdere i Dagtilbud Nordvest forpligter sig derfor til at understøtte læreplanstemaet Kultur, æstetik og fællesskab ved:

at have kendskab til og viden om mulighederne for at inddrage kultur, æstetik og fællesskab i en pædagogisk praksis og i en hverdagskontekst
at kunne understøtte børnenes ret til forskellighed gennem bl.a. brug af Børnenes Grundlovsdag, flagkufferter og lignende
at skabe læringsmiljøer og eksperimenterende praksisser, der understøtter og stimulerer børnenes nysgerrighed i forhold til at udtrykke sig på forskellige måder – eks. via portrætter, selvportrætter, gennem maling, tegning eller skulpturer
at integrere sang og musik som et naturligt og vigtigt element i den pædagogiske praksis.

Bilag 1: ICDP

ICDP er en forkortelse af International Child Development Program. Det er en metode, som bygger på det anerkendende relations- og ressourceorienterede menneskesyn.

ICDP-programmet er udviklet i Norge af professorerne Henning Rye og Karsten Hundeide. Programmet er et ”hverdagsprogram” – et værktøj.

ICDP-metoden træner lydhørhed og empati hos omsorgsgiver.

Udgangspunktet i processen er en bevidsthed om, af omsorgspersonens allerede eksisterende kvaliteter gennem en fokuseret indsats kan brede sig "som ringe i vandet” i samspillet med barnet.

ICDP-metoden beskriver ved hjælp af tre dialoger hvordan man kan skabe en udviklingsstøttende relation:

Den følelsesmæssige dialog, der skal etablere, vedligeholde og udbygge den voksnes kontakt med barnet
Den meningsskabende og udvidende dialog, der skal øge barnets muligheder for at lære
Den regulerende dialog, som skal hjælpe barnet med at styre sine impulser og hjælpe det med at planlægge

I forsøget på at konkretisere hvordan man kan udvikle disse dialoger har ICDP udformet otte samspilstemaer, som skal være en ramme for hvordan den voksne kan udvikle sin bevidsthed om egne virkemidler i kontakten med børn.

Sådan arbejder vi med ICDP i Dagtilbud Nordvest

Alle pædagoger er certificerede indenfor ICDP-niveau 1, og alle pædagogmedhjælperne har været på kursus omhandlende anerkendende relationer og samspil.

Desuden arbejder vi pt. på, at alle pædagogmedhjælpere bliver certificerede på niveau 1.

Vi arbejder bevidst med ICDP i vores hverdag. Dette gør vi fordi, vi mener, at der opnås en udvidet bevidsthed og sensitivitet i forhold til personalets relation med barnet.

Vi arbejder ud fra de otte samspilstemaer og har særlig fokus på barnets ressourcer og kompetencer fremfor fejl og mangler.

I arbejdet med de pædagogiske handleplaner tager vi ligeledes udgangspunkt i barnets ressourcer og kompetencer for herigennem at hjælpe barnet på rette vej.

Vi har meget fokus på relationer og relationsarbejde, idet vi tror på, at det er gennem samspillet og i kommunikationen med andre, at vi udvikler os.

Bilag 2: RARRT

RARRT er et udviklingskoncept, som henter sin inspiration i relationspsykologien. Det er udviklet af Jørgen Rønsholdt og Institut for relationspsykologi.

RARRT er en videreudvikling af ICDP, hvor RARRT har tilføjet den reflekterende dialog.

RARRT bygger på et humanistisk eksistentielt grundlag og integrerer den nyeste pædagogiske og psykologiske forskning om, hvordan vi skaber udvikling blandt mennesker.

Mennesker udvikler sig gennem samspil med andre. Samspillets kvalitet har afgørende betydning for den enkeltes livsudfoldelse, derfor får min væremåde afgørende betydning for den anden.

RARRT har fokus på at udvikle ens egen relationskompetence. Der er fokus på at skabe en udvidet bevidsthed og sensitivitet i forhold til samspillet med børn, forældre og kolleger. Dette gøres blandt andet ved hjælp af iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil med andre. RARRT handler om at sætte sig selv i spil, og at kunne reflektere over sine egne handlinger. At kunne reflektere over ens egen rolle i samspillet med andre, er afgørende for et godt udviklende samspil.

RARRT er et relations koncept der samler de fem vigtigste principper i etableringen af et sundt relationelt fundament, herunder 12 samspilstemaer. Det kaldes RARRT, fordi det har fokus på: relationer, anerkendelse, ressourcer, refleksion og teori.

De fem principper:

R: Relationer skaber individet.

A: Anerkendelsen åbner for udvikling.

R: Ressourcer frigiver potentiale

R: Refleksion udfordrer selvfølgeligheder:

T: Teori kvalificerer praksis.