Traditioner
I Børnehuset Mælkevejen har vi mange gode traditioner, som vi følger år efter år.
Vi tager udgangspunkt i børnenes alder og tilpasser aktiviteterne i forbindelse med traditionerne til børnenes udviklingstrin og behov.
Fastelavn
I februar fejrer vi fastelavn. Vi laver masker, pynter fastelavnsris eller andet, der relaterer sig til fastelavn.
Fastelavnsfesten er en familiebegivenhed, som forældrerådet arrangerer. Vi slår katten af tønden ude på legepladsen. Derefter får vi kaffe/te/vand og fastelavnsboller på stuerne.
Blomstens dag
I maj måned holder vi blomstens dag med bedsteforældre. Alle børn tager en blomst med, som vi planter på legepladsen.
Temaer på tværs
Hvert år har vi forskellige temaer på tværs i huset. F.eks. sang, motionsdag, påskeværksted, naturuge på Randers Naturcenter m.m.
Sommer
Vuggestuen holder sommerfest sammen to stuer ad gangen.
Børnehaven holder grillfester stuevis, hvor alle medbringer fælles mad og eget kød til grillen en hverdagsaften.
Cirkus Krone
Vi tager ofte i Cirkus Krone i august måned.
Jul
Vi bager og laver julepynt sammen med børnene. Hver dag julehygger vi på stuerne med kalenderlys og julesange.
Vi holder en julefest i både vuggestuen og børnehaven. I børnehaven går de største børn luciaoptog for forældre og øvrige børn til julefesten.
Vi samler børnene en gang om ugen til adventshygge.